Dark patterns og samtykkedesign – når designet arbejder imod brugeren

Hvad er dark patterns?

Dark patterns er brugerflader, der er designet til at narre brugere til at gøre ting. Udtrykket stammer fra Harry Brignull, der i 2010 begyndte at samle og beskrive eksempler på vildledende brugerflader, og som i 2023 udgav bogen Deceptive Patterns. I dag bruges også betegnelsen deceptive patterns. De europæiske datatilsyn (EDPB) valgte i 2023 deceptive design patterns frem for dark patterns, fordi det er mere inkluderende og beskrivende, og den danske udgave af forordningen om digitale tjenester taler om »mørke mønstre«. På denne side bruges dark patterns og vildledende design om det samme.

Mekanismerne er de samme som i nudging: standardvalg, framing, knaphed og friktion. Forskellen ligger i, hvem designet tjener, og om brugeren kan gennemskue og fravælge det. Et dark pattern svigter typisk to af kriterierne i etik-tjekket: frit valg og ærlig information.

Typer af dark patterns

Brignulls typologi er udvidet og omdøbt siden 2010, og nogle ældre navne, som roach motel og forced continuity, er senere afløst af nye betegnelser. De mest kendte:

Type	Hvad sker der?
Skjulte omkostninger (hidden costs)	Gebyrer, fragt eller afgifter dukker først op på sidste trin af et køb.
Forudafkrydsede felter (preselection)	En ekstra ydelse eller et samtykke er afkrydset på forhånd, så brugeren må handle aktivt for at undgå det.
Sneak into basket	Siden lægger en ekstra vare i kurven undervejs, ofte via en forudvalgt knap eller et felt på en tidligere side.
Confirmshaming	Afvisningen er formuleret, så brugeren får dårlig samvittighed ved at sige nej.
Besværlig opsigelse (roach motel, nu hard to cancel)	Det er let at komme ind i fx et abonnement, men svært at komme ud igen.
Uvarslet fortsættelse (forced continuity)	En introduktionsperiode uden betaling slutter, og betalingen begynder uden varsel.
Falsk tidspres (fake urgency)	Fx nedtællingsure eller tidsfrister, der ikke svarer til noget reelt.

Hvor udbredt er det? EU-Kommissionens adfærdsstudie om urimelig handelspraksis i det digitale miljø (offentliggjort 16. maj 2022) fandt, at 97 procent af de mest populære websites og apps blandt EU-forbrugere brugte mindst ét dark pattern. En screening, offentliggjort 30. januar 2023, gennemført af Kommissionen og forbrugermyndigheder i 23 medlemslande samt Norge og Island, fandt mindst én af tre manipulerende praksisser på 148 af 399 netbutikker. 42 havde falske nedtællingsure, 54 styrede forbrugerne via design eller formuleringer, 70 skjulte vigtige oplysninger, og 23 skjulte oplysninger for at lokke forbrugerne ind i et abonnement. Tallene overlapper.

Samtykkedesign og cookie-bannere

Samtykkedesign er måden, en tjeneste udformer sine samtykkevalg på: bannere, knapper, afkrydsningsfelter og indstillinger. Her kan et dark pattern afgøre, om et samtykke overhovedet er gyldigt.

Hvad databeskyttelsesforordningen siger

Databeskyttelsesforordningen (GDPR, forordning 2016/679, anvendt fra 25. maj 2018) definerer i art. 4, nr. 11 samtykke som en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse. Betragtning 32 siger, at tavshed, forudafkrydsede felter eller inaktivitet ikke bør udgøre samtykke. Efter art. 7, stk. 3 kan samtykke til enhver tid trækkes tilbage, og det skal være lige så let at trække det tilbage som at give det.

EU-Domstolens dom om forudafkrydsede felter

EU-Domstolen afsagde 1. oktober 2019 dom i sag C-673/17. Store Afdeling fastslog, at et forudafkrydset felt, som brugeren skal fjerne krydset i for at sige nej, ikke giver gyldigt samtykke til cookies. Det gælder, uanset om de lagrede oplysninger er personoplysninger.

Skal »afvis« være lige så let som »accepter«?

Lovteksten siger kun, at tilbagetrækning skal være lige så let som at give samtykke. Kravet om lige let afvisning bygger på myndighedernes fortolkning:

• EDPB’s cookiebanner-taskforce (rapport vedtaget 17. januar 2023): Et stort flertal af tilsynsmyndighederne mente, at det er en overtrædelse, hvis et cookiebanner ikke har en afvis-mulighed på noget lag, hvor der er en samtykkeknap.
• Datatilsynets vejledning om cookies (maj 2025, udarbejdet sammen med Digitaliseringsstyrelsen): Det skal være tilsvarende let at afstå fra samtykke som at give det, og muligheden for at afvise skal fremstå lige så tydeligt som muligheden for at acceptere. Vejledningen kalder det nudging, når farvevalg eller knapper, der går i ét med baggrunden, påvirker brugerens valg.

Afvisning kan gøres sværere end accept på flere måder: en farvet accept-knap ved siden af et lille tekstlink, afvisning gemt bag flere trin i indstillinger eller felter, der er afkrydset på forhånd. Det sidste giver ifølge dommen ovenfor ikke gyldigt samtykke til cookies.

EU-regler om vildledende design

Det følgende er generel information, ikke juridisk rådgivning. Om et konkret design er i strid med reglerne, afgør myndigheder og domstole.

Direktivet om urimelig handelspraksis. Direktiv 2005/29/EF forbyder i art. 5 urimelig handelspraksis over for forbrugerne. En praksis er urimelig, hvis den strider mod god erhvervsskik og væsentligt forvrider eller kan forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd. Kommissionens studie fra 2022 undersøgte netop dark patterns under overskriften urimelig handelspraksis.

Forordningen om digitale tjenester (DSA). Forordning (EU) 2022/2065 forbyder i art. 25, stk. 1 udbydere af onlineplatforme at udforme, organisere eller drive deres brugerflader, så de vildleder eller manipulerer brugerne eller på anden måde væsentligt forvrider eller forringer deres evne til at træffe frie og informerede beslutninger. Der er afgrænsninger:

• Artiklen gælder onlineplatforme, ikke alle hjemmesider.
• Efter art. 19 gælder afsnittet om onlineplatforme ikke for mikro- og små virksomheder, medmindre de er udpeget som meget store onlineplatforme.
• Forbuddet gælder ikke praksis, der er omfattet af direktiv 2005/29/EF eller GDPR (stk. 2).
• Kommissionen kan udstede retningslinjer, bl.a. om at give visse valg mere fremtrædende plads, spørge igen og igen om et valg, der allerede er truffet, og gøre det sværere at opsige end at tilmelde sig (stk. 3).
• Betragtning 67 nævner bl.a. ikke-neutral præsentation af valg, gentagne anmodninger og standardindstillinger, der er meget svære at ændre.
• Forordningen gælder fra 17. februar 2024, enkelte bestemmelser dog allerede fra 16. november 2022.

EDPB’s retningslinjer. Retningslinjerne 03/2022 om vildledende designmønstre i sociale mediers brugerflader (version 2.0 af 14. februar 2023) deler dem i seks kategorier: Overloading, Skipping, Stirring, Obstructing, Fickle og Left in the dark.

Kommende regler. EU-Kommissionen forbereder en Digital Fairness Act, der bygger på et fitness check af forbrugerretten fra 3. oktober 2024. Emnerne omfatter bl.a. dark patterns, vanedannende design og vildledende influencermarkedsføring. I oktober 2026 er den under forberedelse og ikke vedtaget.

Hvor går grænsen til en nudge?

Et standardvalg kan være et åbent puf eller et dark pattern. Spørgsmålene er, om valget kan gennemskues, om det er let at vælge anderledes, og om oplysningerne er korrekte. De samme spørgsmål stilles i etik-tjekket. Om standardvalg og om formularer og feedback i praksis kan du læse under UX og digitalt design.